Top menu

Forbedret hjemmeside, når du vil tjekke din pension

Dato: 20/09-2016
1022

PensionDanmarks hjemmeside – pension.dk – er blevet forbedret med nyt design og nye muligheder. Det gør det nemmere for dig at få styr på din pension - også via mobil eller tablet.

Har du pension i PensionDanmark, kan du glæde dig over, at du nu får endnu bedre overblik over din pensionsordning på pension.dk. Den nye hjemmeside fungerer fuldt ud på din smartphone eller tablet, og det betyder, at du kan tjekke eller justere din pension fx i frokostpausen eller på vej i bussen.
 
Nemmere at forstå pensionen 
Det skal være nemt at forstå sin pension. Det hjælper forskellige værktøjer med på pension.dk, så du ikke behøver at læse lange tekster for at få overblik over din pension. 
 
På forsiden viser guiden ”Forstå din pension på 5 minutter”, hvad din pensionsordning indeholder. Der er lavet korte og enkle film, der fortæller om mulighederne i din pensionsordning. Det kan fx være en forklaring på, hvad forsikringen ved kritisk sygdom dækker, og hvordan du kan få udbetalt forsikringen.  
 
Du kan også se forskellige film med en af PensionDanmarks medlemsrådgivere, der fortæller om dine valgmuligheder, og hvordan du gør, hvis du vil tilpasse din pension eller starte pensionsudbetaling.