Top menu

Mød Blik og Rør på Folkemødet

Dato: 08/06-2017
1143

Blik- og Rørarbejderforbundet er med når Folkemødet løber af stablen fra den 15. – 18. juni på Bornholm. Få her en oversigt over, hvilke arrangementer de deltager i.

Installationsbranchen har en vigtig rolle i fremtidens samfund, og derfor er Blik- og Rørarbejderforbundet i samarbejde med Dansk El-forbund, PensionDanmark og Tekniq vært for to forskellige arrangementer på Folkemødet
 
Et af dem er ”Energy Special – Hvem vil være millionær”, hvor blandt andre klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V), formand for Kommunernes Landsforening Martin Damm (V) og tidligere transportminister Magnus Heunicke (S) får afprøvet deres viden om energieffektivisering under ledelse af Jes Dorph Petersen. 
 
Det andet arrangement vil være en debat under overskriften ” Fremtiden er intelligent byggeri” med Natasha Crone som moderator.
 
Derudover er det muligt at deltage i ”Faglig fyraften - Mød din forbundsformand” i Folkets Hus, hvor du kan møde din forbundsformand og få en snak om netop de ting der bekymrer dig i dit arbejdsliv.
 
De tre arrangementer, hvor Blik- og Rørarbejderforbundet deltager på Folkemødet er: 
 
Energy special – Hvem vil være millionær?
Fredag den 16. juni kl. 10-11 hos MeningsMinisteriet - Allinge Havn, indermolen
Hvem ved mest om energi, energibesparelser og potentialet ved energirenovering? 
Mød blandt andre: Max Meyer, Blik- og Rørarbejderforbundet. Lars Christian Lilleholt, Energi- forsynings- og klimaminister, (V). Magnus Heunicke, Medlem af Transport- Bygnings- og Boligudvalget, (S). Torben Möger Pedersen, Adm Direktør, PensionDanmark. Martin Damm, Formand, KL.
Ordstyrer: Jes Dorph-Petersen
 
Fremtiden er intelligent byggeri!
Lørdag den 17. juni kl. 13.00-14.00 hos MeningsMinisteriet - Allinge Havn, indermolen
Intelligent byggeri giver mening - men hvordan udnyttes potentialet for borgere, miljø og økonomi? 
Mød blandt andre: Mette Reissman, Uddannelses- og Forskningsordfører, (S). Gyrithe Saltorp, Adm direktør, Bygningsstyrelsen. Niels Jørgen Hansen, Adm direktør, TEKNIQ. Jørgen Juul Rasmussen, Formand, Dansk El-Forbund. Henrik W. Petersen, Næstformand, Blik- og Rørarbejderforbundet. 
Ordstyrer: Natasja Crone 
 
Faglig fyraften - Mød din forbundsformand
Fredag den 16. juni 17:00 - 19:00 i Folkets Hus - Kirkepladsen
Den traditionelle OK BAR. Mød din forbundsformand og få en snak om aktuelle temaer. 
Mød blandt andre: Max Meyer, Formand, Blik- og Rørarbejderforbundet. Morten Skov Christiansen, Næstformand, LO. Nanna Højlund, Næstformand, LO. Grete Christensen, Formand, Dansk Sygeplejeråd. Elisa Bergman, Formand, BUPL. Flemming D Vinther, Formand, HKKF.