Top menu

Nu kan du få del i Arbejdsmiljøpuljen

Dato: 07/04-2021
2123

Arbejdstilsynet har åbnet op for ansøgninger til en ny arbejdsmiljøpulje, der skal forbedre det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i små private virksomheder.

arbejdsmiljøpuljen

Over de næste tre år vil der blive uddelt 315 millioner kroner fra Arbejdsmiljøpuljen, der skal være med til at bidrage til bekæmpelse af dårligt arbejdsmiljø. Hvert år vil der blive uddelt 105 millioner kroner fra puljen, der er målrettet små private virksomheder med op til 50 ansatte.

Arbejdsmiljøpuljen er etableret som en tilskudsordning, og den administreres af Arbejdstilsynet. Den har til formål at forebygge at ansatte på små private virksomheder nedslides fysisk eller psykisk, kommer ud for arbejdsulykker samt at fremme ansattes sundhed ved fysisk træning.

Midlerne uddeles efter et først-til-mølle-princip til alle projekter, som opfylder betingelserne for at få tilskud.

Her på linket kan du se, hvordan du selv ansøger: Arbejdsmiljøpuljen