Top menu

Ungdommens kursusweekend var en stor succes

Dato: 14/11-2023
3082

23 seje medlemmer – lærlinge og nyudlærte svende – deltog på kursusweekend, som var et nyt initiativ i Blik og Rør Ungdom. En lærerig weekend med både fagligt og socialt fællesskab, hvor deltagerne er blevet dygtigere, har fået nye kompetencer, rykket grænser og dannet nye relationer.

I weekenden d. 11.-12. november var der kursusweekend i vores ungdomsorganisation. Et helt nyt initiativ for alle medlemmer af Blik og Rør Ungdom.

"Du kan se frem til en weekend med personlig udvikling, hvor du bliver dygtigere, får nye kompetencer, oplever fællesskabet og stifter nye bekendtskaber", lød det i beskrivelsen på tilmeldingssiden for kursusweekenden.

Der blev udbudt to forskellige kurser, der kørte sideløbende med hinanden. Et kursus i talertræning og et "kvindelig rollemodel"-kursus. Der var 25 pladser og hele 24 medlemmer valgte at tilmelde sig.

Vores ungdomsformand, Nicolai Krølbøll, melder om en lærerig weekend med både fagligt og socialt fællesskab, hvor deltagerne er blevet dygtigere, har fået nye kompetencer, rykket grænser og dannet nye relationer.

"Det gør mig så vanvittigt stolt og glad at se medlemmer tage hjem med mere selvtillid, en rankere ryg og nye venner", siger Nicolai Krølbøll, der er formand i Blik og Rør Ungdom.

____________________________________________________________

 

Blik og Rør Ungdom er en faglig ungdomsorganisation for lærlinge og nyudlærte svende fra VVS-energiuddannelsen eller skorstensfejeruddannelsen. Som lærlingemedlem i Blik- og Rørarbejderforbundet er du automatisk medlem af Blik og Rør Ungdom.

Du har medlemsrettigheder i Blik og Rør Ungdom op til fire år, efter du har fået svendebrev og er blevet udlært. Det betyder, at du kan deltage i aktiviteter, såsom årsmødeBootcampAnkersminde Festival etc.

Husk at følge Blik og Rør Ungdom på de sociale medier 👍🏼

Facebook-side: Blik og Rør Ungdom

Facebook-gruppe: Blik og Rør Ungdom

Instagram: @BlikRoer_Ungdom