De partier, der har stillet et beslutningsforslag om bedre indeklima i folkeskolen, mener ikke, at indeklimaet kun er kommunernes ansvar
Der var ikke opbakning til beslutningsforslaget om bedre indeklima i folkeskolerne, da det blev første behandlet i Folketinget i sidste uge.
Det ærgrer ikke kun Blik- og Rørarbejderforbundet, der i efteråret lancerede et indeklimaudspil, men det ærgrer også de partier, der stillede beslutningsforslaget: SF, Dansk Folkeparti og Enhedslisten.
Partierne mener nemlig, at et dårligt indeklima ikke kun er et problem, som kommunerne alene skal tage sig af.
- Indeklimaet er en ting, som DF har interesseret sig for længe. Det er lidt specielt, fordi det er kommunen, der har ansvaret for driften af skolerne, og det har gjort, at mange partier har holdt sig lidt på afstand. Vi opfordrer stadig til kommunalt selvstyre på området, men regeringen skal også blive en ansvarlig part sammen med kommunerne og KL (Kommunernes Landsforening), siger Alex Ahrendtsen, der er folkeskoleordfører (DF).
Nogenlunde samme budskab har Sigurd Agersnap, der er undervisningsordfører for SF:
- Vi har desværre rigtigt mange skoler, hvor indeklimaet er dårligt, og hvor der ikke bliver fulgt op på de handleplaner, der er. Jeg kan godt forstå, at man i en presset kommunaløkonomisk situation tænker, at det, man ikke umiddelbart kan se, det fungerer. Men vi ved, at dårligt indeklima kan koste eleverne et helt års indlæring, siger ordføreren og fortsætter:
- Jeg mener, man skal løfte ansvaret en smule ind på Christiansborg. Det der med at sige, det er kommunernes ansvar, det hænger jo ikke sammen, når man godt kan give over 2 milliarder til bedre faglokaler i folkeskolen. Det er den debat, vi prøver at rejse.
Giver ikke op
Beslutningsforslaget lægger sig tæt op ad Blik- og Rørarbejderforbundets anbefalinger. Det pålægger blandt andet regeringen at undersøge mulighederne for omkostningerne ved at etablere et lovpligtigt tilsyn af skolernes ventilationskanaler og at afsøge mulighederne for at udarbejde en handlingsplan til forbedring af indeklimaet i den enkelte kommune og skole.
Sigurd, tror du, der opnås flertal ved 2. behandling?
- Jeg håber, der sker noget. Vi har tidligere haft bred opbakning, hvor det kun var Socialdemokratiet, der stemte imod.
Alex Ahrendtsen giver heller ikke op:
- Det er sådan, at beslutningsforslag sjældent får flertal med sig, men vi kan skubbe på for en udvikling, som ministeriet senere hen kan gøre noget ved.
Et beslutningsforslag behandles normalt to gange i Folketingssalen. Hvis forslaget vedtages, kan det betyde, at regeringen skal fremsætte et lovforslag.
Udover de tre partier, der stillede forslaget, var der også opbakning fra Det Konservative Folkeparti og Danmarksdemokraterne, mens regeringen var imod.
Datoen for 2. behandling er ikke fastsat endnu.