Den 73-årige blikkenslager har været i branchen siden dengang, man sagtens kunne finde på at tage på værtshus og spille billard i arbejdstiden. I dag drikker han højst to øl om måneden, og det skal helst være med de gamle kollegaer.
Da Jan Svane efter 51 år på arbejdsmarkedet, som 67-årig, lagde værktøjskassen fra sig og sagde farvel til arbejdsmarkedet, var det ikke uden vemod.
- Jeg har altid elsket mit arbejde. Det var lidt af en omvæltning at gå fra at have fast arbejde til lige pludselig ikke at have noget at lave, siger Jan, der blev udlært blikkenslager i 1972.
Det der med ikke at have noget at lave, er Jan kommet efter. Han bor i et hus i Roskilde med en stor have, som han nyder at gøre klar til, at hans kone kan plante og så. Derudover spiller han kort med nogle venner, går i fitnesscenter, reparerer børnebørnenes cykler, og så har han nogle gamle kollegaer, som han spiller billard med hver tirsdag.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Kollegaerne har altid betydet meget for Jan. Så meget at han flere gange minder Fagbladet Blik & Rør om at skrive om de gamle kollegaer, som han stadig ses med.
- Vi har haft et godt sammenhold på alle mine arbejdspladser. Jeg møder stadig mange af de gamle kollegaer. Jeg er både med på pensionistture, sommerture og til julefrokoster i Kreds Sjælland-Bornholm. Jeg har også været med til alle kongresser siden 80’erne. Jeg ses stadig med fire af de gamle kollegaer fra den gang flere gange om året, og vi holder altid julefrokost sammen.
PORTER TIL AT HOLDE VARMEN
Jan Svane, der i dag er 73 år, er ikke en af dem, der krampagtigt holder fast i fortiden. Han hører derimod til en af dem, som godt kan se fornuften i, at nogle ting har ændret sig, også selvom det var sjovt i gamle dage.
- Jeg har stået på en 12 meter høj stige og renset tagrender uden nogen form for sikkerhedsudstyr. Så holdt jeg fast i tagrenden med den ene hånd og arbejdede med den anden. Jeg er også flere gange faldet ned fra et tag. Det er godt, der er kommet mere styr på sikkerheden.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Da Jan først bevæger sig ned ad mindernes vej, er der mange sjove fortællinger fra arbejdslivet:
- Om vinteren tog vi en porter om morgenen for at holde varmen. Og vi kunne altid finde en anledning til at holde en kitdag. Så tog vi på værtshus og spillede billard, eller hvad vi ellers kunne finde på i arbejdstiden. Og var vi utilfredse, så satte vi os på røven. Det var jo sådan, det var i gamle dage, griner Jan.
I dag drikker han to øl om måned.
- Det smager bare ikke så godt længere. Men de to øl skal så til gengæld være de stærke. Det med øl på jobbet var slut i Jans sidste 15 år på arbejdsmarkedet, hvor han arbejdede på Sankt Hans, Psykiatrisk Center i Roskilde:
- Når vi havde gjort et godt stykke arbejde, så fik vi en kage. Før i tiden havde vi fået en kasse bajere. Det var en god arbejdsplads, hvor vi lavede alt mellem himmel og jord, men til sidst var der ikke mere at lave, så passede det med, at jeg kunne gå på pension.
MANGLER FAGLIGT AKTIVE UNGE
På et område mener Jan, at det var bedre i gamle dage.
- Jeg kan godt blive bekymret for, at der ikke er så mange, der er fagligt aktive i dag. De får det ikke med i deres opdragelse. Mange unge bruger familielivet som undskyldning. Jeg var alene med min datter først i 80’erne, men jeg var alligevel fagligt aktiv. Så tog jeg hende med til bestyrelsesmøder i kredsen. Hun fik en malebog og en sodavand, og så gik det.
- Det ville de unge ikke gøre i dag. De stemmer på Vanopslagh (formand for Liberal Alliance, red.) og snylter på de gode arbejdsforhold, som vi andre har skabt for dem. Og så føler de, at de ikke behøver være medlem af en fagforening, siger Jan og ryster på hovedet.