Top menu

Mød finalister til DM i Skills

Dato: 02/02-2016
941

DM i Skills afvikles fra den 4.-6. februar 2016 i Fredericia, hvor fire VVS-lærlinge dyster fra om titlen. De fire finalister er:

Region Sjælland
Navn: Mike Blom Jensen
By: Kalundborg
Alder: 23 år
Lærested: Wicotec-Kirkebjerg A/S i Taastrup
Skole: EUC Sjælland
 
Hvorfor vinder du?
”Jeg vinder fordi jeg altid yder mit bedste. Samtidig holder jeg høj standard, og går tingene op i en højere enhed, skal der meget til at slå mig”.
 
Hvordan forbereder du dig til DM?
”Jeg skal have opfrisket fornemmelsen for bukning, og så er det ellers planen, at jeg får nogle ekstra dage på skolen, hvor jeg kan forberede mig til DM”.

Hvad afgør mesterskabet?
”Det bliver de berømte marginaler, som bliver afgørende. Alle kommer til at lave fejl undervejs, og vinderen bliver den, som bedst klarer sig ud af problemerne”.  
 
Region Storkøbenhavn
Navn: Anders Cenius Weinreich Pedersen 
By: Fredensborg
Alder: 18 år
Lærested: Duemose VVS A/S i Heldinge
Skole: Erhvervsskolen Nordsjælland
 
Hvorfor vinder du?
”Jeg er meget præcis. Derudover er jeg til at holde målene og planlægge opgaven”.
 
Hvordan forbereder du dig til DM?
”Jeg får nogle opgaver, som kan hjælpe mig til DM. Og lige inden konkurrencerne får jeg nogle ekstra dage på skolen, hvor vi træner de ting, som ligger i opgaven”.

Hvad afgør mesterskabet?
”Det gælder om at undgå fejl, og så bliver det nok dagsformen, som bliver afgørende for, hvem der vinder”.
 
Region Syddanmark
Navn: Henrik Skovsgaard Bull
By: Bjert
Alder: 19 år
Lærested: VVS Søberg A/S i Vojens
Skole: EUC Syd
 
Hvorfor vinder du?
”Jeg er et seriøst konkurrencemenneske, som hader at tabe. Derfor vinder jeg”.
 
Hvad er dine stærke sider?
”Jeg har en stærk koncentrationsevne, og kan lukke omgivelserne helt ude og holde 100 procent fokus på opgaven”.
 
Hvad afgør mesterskabet?
”Vi er fire dygtige lærlinge, som alle kan løse opgaven. Derfor bliver det ham med færrest mulige fejl, som vinder”.
 
Region Nordjylland
Navn: Casper Klærke
By: Nørresundby
Alder: 19 år
Lærested: Vase VVS i Nørresundby
Skole: Construction College Aalborg
 
Hvorfor vinder du?
”Jeg giver den alt af det bedste jeg har lært, og så håber jeg at det rækker til en topplacering”.
 
Hvad er dine stærke sider?
”Jeg går sjældent i panik. Er god til at bevare roen i pressede situationer”.
 
Hvad afgør mesterskabet?
”Det handler om at have fuld fokus på opgaven og ikke lade sig forstyrre af omgivelserne. Det tror jeg bliver afgørende”.
 
Der er gratis adgang til DM i Skills. Se programmet her...