Den faglige stolthed og skorstensfejerfaget har altid været vægtet højt hos Søren Buus Hansen. Han er gået på pension, efter mere end 40 år som faglig aktiv skorstensfejer.
I januar fyldte skorstensfejer Søren Buus Hansen 65 år. Derfor fandt han tiden inde til at lægge kosten på hylden og nyde sit otium sammen med familien.
De seneste 44 år har han været ansat i Københavns Skorstensfejervæsen. Og gennem næsten hele perioden har han været faglig aktiv organisationsmand i sin fritid. Først i det daværende skorstensfejernes fagforening, som siden 1994 har været en del af Blik- og Rørarbejderforbundet.
Han karriere som faglig aktiv begyndte i 1974, hvor han blev valgt ind i afdelingsbestyrelsen i København.
- Det har været en fantastisk tid. Det vil jeg savne, ligesom jeg også vil komme til at savne mit arbejde og mine mange gode kolleger, siger Søren Buus Hansen, som er særlig stolt over sine 18 år som formand for de københavnske svende, og perioden som skuemester ved fagets svendeprøver.
Viste altid faget frem
Den faglige bevidsthed og kærligheden til skorstensfejerfaget, har altid fyldt meget hos Søren Buus Hansen. Derfor har han altid benyttet enhver lejlighed til at vise faget frem, og det gerne i fuld skorstensfejermundering og høj hat.
- Som fag skal vi holde den faglige fane højt, og det har jeg altid forsøgt at gøre på bedste vis. Vi skal værne om fagets traditioner og den faglige stolthed, og det har jeg haft rig mulighed for gennem mine år som skuemester, fortæller Søren Buus Hansen.
Færre svende
Da han i 1972 blev ansat som skorstensfejer i København, var der 50 svende. Men i takt med fjernvarmens udbredelse er antallet af svende i hovedstaden skrumpet noget ind.
- Tiderne var noget andet dengang. I dag er der kun 10 skorstensfejere tilbage i København, siger Søren Buus Hansen, som efter de mange år i faget kender hver eneste tagryg og baggård på Østerbro og i det københavnske Nordvest-kvarter.
Søren Buus Hansen havde sin sidste arbejdsdag i januar. Og selv om han i nogen tid har kunnet forberede sig på tiden efter et langt arbejdsliv, har han endnu ikke lagt nogle planer for fremtiden.
- Jeg er jo vant til at holde mig i gang, så mon ikke jeg skal finde på noget, så kroppen ikke går helt i stå. Men ellers går min kone også på pension om et par måneder, og vi skal jo også have tid til at nyde livet.