Top menu

Henrik er Danmarks dygtigste VVS-energilærling

Dato: 10/02-2016
945

Fire dygtige VVS-energilærlinge kæmpede om titlen som Danmarksmester, da DM i Skills løb af stablen 4.-6. februar i Fredericia.

Alle fire viste, at de tilhører den absolutte elite inden for VVS-branchens ungdom, men alligevel var der en, der var lidt bedre end de andre.
 
Henrik Skovsgaard Bull, der er i lære hos VVS Søberg A/S i Hammelev og går på EUC Syd/Hansenberg, er Danmarks bedste vvs-energilærling. Det beviste han ved det netop overståede DM i Skills. Her var han oppe imod tre andre dygtige VVS-energilærlinge, der altså måtte se sig slået på målstregen af Henrik, der var bare en lille smule bedre.
 
- Jeg har trænet meget op til konkurrencen, og jeg synes selv, det er gået rigtigt god. Det var fire hårde konkurrenter, jeg var oppe imod. Der var hår kamp til stregen, og jeg tror jeg har været en tand bedre med nogle af de små finesser, siger Henrik Skovsgaard Bull.
 
Henrik modtog VVS-pokalen, der blev overrakt af statsminister, Lars Løkke Rasmussen, foran flere tusinde tilskuere i Messe C i Fredericia. Det er fedt at kunne sole sig i successen, og det var da også en tydeligt stolt Danmarksmester, der lod sig fejre, efter at have knoklet løs i tre dage. Og det var ikke kun hans egen præstation, han var stolt af.
 
- VVS-energiuddannelsen er fremtiden inden for alt, hvad der hedder energi og varme. Det er en meget bred uddannelse, der er mange muligheder, og der bliver kæmpe mangel på folk som os i fremtiden, siger Henrik Skovsgaard Bull. 
 
 

Danmarks dygtigste VVS-lærling er fundet.Se hvem det blev i indslaget fra Blik og Rør TV.

Opslået af Blik- og Rørarbejderforbundet på 6. februar 2016