Det føles, som var det lige i går, vi fejrede arbejdernes kampdag den 1. maj, men det er allerede et år siden, at mange af os var samlet rundt på afdelingskontorer, på kredskontorer, i parker og på pladser.
Kære kollegaer
På søndag er det igen blevet tid til at mødes med kollegaerne, hygge os, høre faglige taler og ikke mindst vise, at vi stadig har noget at kæmpe for.
Ofte møder jeg mennesker - unge såvel som ældre - der spørger mig, om jeg stadig finder, at det er nødvendigt at mødes og fejre 1. maj, og måske især, når 1. maj - som i år - falder på en søndag!
Lad mig i den forbindelse referere en kort historiefortælling fra Arbejdermuseet om den allerførste 1. Maj her i Danmark:
Forberedelserne til det første danske 1. maj-arrangement begyndte allerede i september 1889. Drivkræfterne var først og fremmest formanden for de københavnske fagforeninger, Jens Jensen, og Socialdemokratiets formand, P. Knudsen. Men også en lille gruppe danske revolutionære, som i februar 1890 dannede Revolutionært Socialistisk Arbejderparti, blandede sig i debatten.
I løbet af foråret 1890 lykkedes det Jens Jensen at få tilslutning til "at gøre den 1. Maj 1890 til en almindelig Fridag og benytte den til en Demonstration for 8 Timers Arbejdsdag". Denne beslutning fik officiel tilslutning fra fagforeninger i flere danske byer.
Den almindelige begejstring blev imidlertid hurtigt brudt af problemer. Hverken de private eller offentlige arbejdsgivere ville tildele arbejderne en fridag. Tværtimod truede de med afskedigelse af alle, der holdt fri eller ville forlade arbejdspladsen i utide.
Politimyndighederne satte også naturlige grænser for festligholdelsen af majdagen. I april udsendte politiet en bekendtgørelse, hvorved "det forbydes at drage gennem gaderne i optog, at føre udfoldede faner, flag osv. gennem gaderne, synge eller i gaderne at udvise anden mod politivedtægtens bestemmelser stridende adfærd".
Om eftermiddagen ankom mellem 30.000 og 40.000 arbejdere på Fælleden. De røde faner var opstillet i udkanten af Fælleden, og mange havde købt det lille festtegn og var forsynet med sanghæftet med den af A.C. Meyer forfattede 8-timers sang.
Politiet havde lagt en jernring om festpladsen og havde fået forstærkning af et bevæbnet gendarmerikorps, og Københavns vigtigste bygninger, inklusiv Amalienborg, var under bevogtning. Frygten for en opstand, som det var sket 18 år tidligere på Fælleden, levede i bedste velgående, pustet op af den borgerlige presse. Der blev imidlertid ikke behov for sabelraslen eller skarpe skud.
Jens Jensen talte om 8-timers-dagens betydning og P. Knudsen om socialismen. Derefter sang arbejderne den ny 8-timers sang, og alt sluttede fredeligt med Overbys "Socialisternes March".
Og gode kollegaer.
Deres og vores kamp er ikke forbi! Vi har stadig så meget at kæmpe for.
Jo, selv om vores arbejdsdage og arbejdsuge er blevet kortere og ferierne længere, er dette ikke noget, man blot skal tage for givet.
Det er ikke ret længe siden, at man fra politisk side, fra Dansk Arbejdsgiverforening, men også i en stor del af LO, talte om, at vi alle skulle arbejde 12 minutter mere om dagen – det er heller ikke ret længe siden, at man talte om, at alle skulle aflevere en fridag eller helligdag - og det er lige nu, man taler om, at alle skal blive på arbejdsmarkedet til et meget høj alder osv.
Skorstensfejere og VVS’ere, som har været på arbejdsmarkedet ofte fra 15-16 års alderen, er for langt størstedelen af vores medlemmers vedkommende fysisk nedslidte, når de nærmer sig pensionsalderen, og ideen om, at de skulle arbejde endnu mere dagligt, ugeligt, årligt eller bare have en senere pensionsalder, skal og vil vi sammen protestere og kæmpe imod.
Jeg kunne have skrevet om rigtig mange emner, der stadig skal kæmpes for – dagpengeperioden, praktikpladser, dagpengesatsen, arbejdsmiljøet, social dumping osv., alt sammen noget vi sammen skal kæmpe for at bevare eller forbedre.
Så derfor vil jeg - lige som alle de forrige år - stadig være at finde og være en del af 1. maj-arrangementer rundt om i landet, også selv om den falder på en søndag.
På gensyn derude og en rigtig god 1. maj til dig og dine kære.
Max Meyer
Forbundsformand
Forbundsformand