Top menu

Følg formanden på Facebook

Dato: 10/10-2018
Tags: Diverse
1354

En ny Facebook-side giver dig mulighed for at følge formanden og formands-arbejdet på nærmeste hold

Blik & Rørs nye formand, Henrik W. Petersen, har i forbindelse med valget lavet sin egen Facebook-side. Her kan du følge ham og hans daglige arbejde løbende.

- Jeg synes, det er vigtigt, at man kan følge med i dagligdagen og se, hvilke tanker og overvejelser der ligger bag det faglige og politiske arbejde. Med de sociale medier og netop Facebook er det nemt og lige for både at dele og at følge med. På den måde får man også mere dialog, mere nærvær og i sidste ende sammenhold.

På Facebook-siden vil du få mulighed for at få et indblik i, hvad der fylder og flytter sig i Blik & Rørs dagligdag og virke og følge det faglige og politiske arbejde på nærmeste hold.

Du er mere end velkommen til at hilse på, give et like eller stille spørgsmål eller deltage i debatter.

Du finder Facebook-siden her og for at få de nyeste opdateringer, når de kommer, skal du klikke ind på siden og trykke like øverst til venstre. På den måde får du de nyeste betragtninger og overvejelser direkte ind i dit Facebook-feed og mulighed for at give dit input, hvis der er noget, du synes, skal med i overvejelserne.

Husk, at du naturligvis også kan følge Blik & Rør på deres officielle Facebook-side, på Twitter, på Instagram, Linked-in og naturligvis også her på hjemmesiden.