Top menu

Arrangement: Hvor længe kan du holde til at arbejde?

Dato: 10/01-2019
1401

Kom til fyraftensmøde den 23. januar om nedslidning, ulighed og den stigende pensionsalder på Arbejdermuseet. Hvor længe kan du se dig selv blive ved at arbejde? Bliver du slidt op og slidt ned, inden du skal på pension?

Bliv klogere på emnet og oplev arbejdsmarkedets parter debattere med politikere i Arbejdermuseets smukke gamle Festsal. 

Retfærdig pensionstilværelse for alle
De fleste af os lever længere, og derfor skal vi også arbejde længere. For nutidens 30-årige skal arbejdslivet vare til de bliver 73 år. Det er ens for alle. Men vores arbejdsliv er vidt forskellige – og det samme er vores levealder. Har du en kortere uddannelse og et hårdt fysisk arbejdsliv, forkorter det dit liv.

Hvad kan man gøre ved det? Hvordan sikrer vi en lige og retfærdig pensionstilværelse for alle? Jes Stein Pedersen styrer debatten. 

Hent en gratis billet til arrangementet her

Deltagerne i debatten er: 

Arbejdsmarkedets parter: Tina Christensen, næstformand i 3F og medlem af Seniortænketank om det gode og længere arbejdsliv, Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør i DA og medlem af Seniortænketank om det gode og længere arbejdsliv. 

Politikere: Leif Lahn Jensen, MF (S) beskæftigelsesordfører, Finn Sørensen, MF (El) beskæftigelsesordfører 

Ekspert: Henrik Brønnum-Hansen, lektor i Sundhedsvidenskab, KU 

Fyraftensmødet er onsdag d. 23. januar kl. 17-18. Museet er åbent indtil kl. 19, så du efter debatten kan se udstillingen Når jeg bli’r gammel – hvem skal så betale? om indførelsen af arbejdsmarkedspension på LO-området – eller vores seneste særudstilling Håndens Arbejde, der også har nedslidning på dagsordenen. 

Debatten er blevet til i samarbejde med PensionDanmark.