Indeklima: Den tavse hævner, der nemt kunne slås ud

Kan de ikke bare åbne vinduet i frikvarteret? Så får de masser af frisk luft, vil nogle hævde, men det er desværre ikke nok. Der er foretaget bunkevis af undersøgelser gennem årene, der alle sammen peger det samme sted hen, nemlig mekanisk ventilation i alle klasseværelser i den danske folkeskole. Det er blevet målt, vurderet og konstateret gang på gang i mange år, at dårligt indeklima påvirker vores børns indlæring, deres helbred og deres trivsel. Samme målinger peger også på, at der er en en-til-en-sammenhæng mellem bedre luftkvalitet og bedre skole- og testpræstationer.

Overset hævner
Når man snakker indeklima, er der flere ting, der spiller ind. Der er temperatur, belysningsstyrke og lydtryks-niveau – som er ting, man lynhurtigt mærker på kroppen, hvis den er gal med. Luftkvaliteten er den tavse hævner i indeklimaet, for man bemærker ikke umiddelbart, hvis luftkvaliteten falder uden for grænseværdierne. Man får måske lidt hovedpine eller bliver sløv, men tænker ikke over det. Man opdager med andre ord ikke, den er gal, men det hævner sig, hvis man ikke er opmærksom på problemet.

Ind på Christiansborg
Blik og Rør afholdt en åben høring om det på Christiansborg i samarbejde med Tekniq og Veltek. Her dukkede forskellige aktører op med forskellig viden, interesser og dagsordener og præsenterede deres syn på problemet. Efter alle havde præsenteret, hvad de skulle, var der en åben debat mellem tre politikere fra S, DF og EL og en repræsentant for KL.

Lige til højrebenet men
– Der er et behov for en national lovregulering på området - også for vedligeholdelse af systemerne. Så er det klart, at så kommer vi til den økonomiske situation, men har vi egentlig råd til at lade være? Det drejer sig om vores børns indlæringsevne. Problemet kan jo sagtens løses, hvis der er politisk vilje, så det er bare at sætte i gang, sagde Blik og Rørs formand, Henrik W. Petersen.
Alle de fremmødte til høringen var enige om, at alle erfaringer, målinger og konklusioner peger på, at mekaniske ventilationssystemer skal monteres i klasseværelserne, og at vi har den fornødne viden og knowhow, der skal til. Problemet opstår, når det kommer til finansieringen af anlægsarbejdet og vedligehold af de mange enheder.

Danmark bagud
Hvis vi sammenligner med undersøgelser fra klasselokalerne i Norge og Sverige, ligger de langt bedre og stærkere på indeklimaet. I Sverige er det for eksempel lovpligtigt at have et reguleret og vedligeholdt indeklima i skolerne, hvilket også taler sit tydelige sprog i alle målinger og resultater. I Danmark står der i loven, at skolerne bør have et godt indeklima, men ikke at de skal.
– Hvis kan skal ændres til skal i lovgivningen, står kommunerne med hånden fremme og siger: Ja, regering. Så skal vi have flere penge, sagde Anni Matthiesen (V) til høringen.

Lovgivning og penge
I Danmark har vi en lignende lov for vores grisestande, som Sverige har for deres klasselokaler. Med andre ord har slagtesvin bedre indeklima end vores skolebørn, og det eneste, der står i vejen for en løsning, er politisk velvilje og dermed også en plads på budgetterne.
Forskellige muligheder for finansiering blev luftet til høringen af politikerne. Blandt andet at man kunne flytte på kommunernes anlægsloft og lade dem bruge de penge, de har, og at Finansministeriet skulle ind og hjælpe på anlæg og drift.
 

Ikke afvisende
– Man kan roligt sige, at Christiansborg har haft meget mod og lyst på at detail-regulere vores folkeskole. Man er meget aktiv i forhold til, hvor mange timer børnene er i skole og nationale tests og så videre. Det kunne være, de også skulle påtage sig det her ansvar. Det vil jeg meget gerne arbejde videre med, sagde Magnus Heunicke (S) afslutningsvis til høringen. Det var Kommunernes Landsforenings repræsentant Peter Pannula Toft glad for at høre:
– Det er en vigtig dagsorden, og noget kommunerne er meget optagede af. Det er en benhård virkelighed derude, når der skal prioriteres lokalt, så det varmer at høre, at politikerne er enige.