Top menu

Tid til vinterforanstaltninger

Dato: 02/10-2019
1549

Nu skal der gøres klar til byggeriet i vintermånederne.

Så er det igen tid til at tænke på vinterforanstaltninger. Fra den 1. oktober og frem til 31. marts 2020 skal der etableres vinterforanstaltninger på byggepladserne landet over. 

Alt om hvor, hvordan og hvorledes kan hentes i branchevejledningen ’Vinterforanstaltninger’. Den kan downloades på bfa-ba.dk, som er hjemmesiden for Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg. Den fortæller, hvem der har ansvaret for, at de enkelte foranstaltninger er gennemført og virker efter hensigten. 

Der tale om en samskrivning af forskellige regelsæt og en liste over de vigtigste vinterforanstaltninger: 

  • Lukning af facadeåbninger
  • Over- og inddækning af råhuse, stilladser og stationære arbejdspladser
  • Afledning af overfladevand og foranstaltninger mod pløredannelse
  • Aftaler om snerydning m.m.
  • Klargøring af frostfri grusdepoter
  • Udendørs orienterings- og arbejdsbelysning
  • Opvarmning og ventilation.

På bfa-ba.dk kan man også hente en tjekliste og downloade en plakat, som er lige til at hænge op. 

Vejledningen er udarbejdet af Vinterkonsulenterne og BFA Bygge & Anlæg.