Top menu

Regler for psykisk arbejdsmiljø bliver konkretiseret

Dato: 30/09-2020
1790

Arbejdstilsynet skal nu udarbejde bekendtgørelser med regler for psykisk arbejdsmiljø.

Fagbevægelsen har i mange år kæmpe for at få klare regler omkring psykisk arbejdsmiljø. Nu samler Arbejdstilsynet for første gang de vigtigste regler om psykisk arbejdsmiljø i én bekendtgørelse. Det blev et flertal i Folketinget enige om med arbejdsmiljøaftalen fra 2019. Dermed er Danmark et af de første lande i Europa, der får helt konkrete arbejdsmiljømæssige regler om psykisk arbejdsmiljø. I dag er altså en stor dag, understreger Søren Schytte.

- Der findes til sammenligning i forvejen hundredevis af bekendtgørelser omkring fysisk arbejdsmiljø, og selvom de selvfølgelig er vigtige, specielt for vores fagrupper, så er det på tide, at vi får sat fokus på det psykiske arbejdsmiljø også.

Nemmere at skelne

Det betyder også at det bliver nemmere for medarbejderne selv at være opmærksomme på, om deres psykiske arbejdsmiljø kunne være bedre.

- Der er mange, der går rundt derude og ikke ved, at de faktisk befinder sig i et psykisk usundt arbejdsmiljø. Nu får vi en klar definition af, hvad man skal holde øje med, og det er et vigtigt skridt i den rigtige retning for at sikre et sundt psykisk arbejdsmiljø på eksempelvis byggepladserne, siger Søren Schytte der er forbundssekretær og arbejdsmiljøansvarlig hos Blik & Rørarbejdersamfundet.

Bekendtgørelserne følges op med fem vejledninger fra Arbejdstilsynet med uddybning af forpligtelserne for hver af de fem risikofaktorer.