Top menu

Flere får glæde af sundhedsordningen

Dato: 20/09-2012
367

Arbejder du under Blik- og Rørarbejderforbundets overenskomst med DS Håndværk & Industri? Så har du fra 1. oktober 2012 en sundhedsordning hos Industriens Pension.

Nu får endnu flere medlemmer adgang til den populære sundhedsordning. For mens det tidligere kun var medlemmer med pensionsordning hos PensionDanmark og lærlinge, som havde adgang til en sundhedsordning, så får svendene under overenskomsten med DS Håndværk & Industri nu samme adgang til gratis behandlinger.

Med den overenskomstsikrede sundhedsordning sikres flere medlemmer ubegrænset adgang til tværfaglig behandling hos kiropraktor, fysioterapeut, massør eller zoneterapeut, hvis du har smerter eller andre problemer i led, muskler og sener. Der skal ikke bruge en henvisning fra lægen - eneste krav er, at problemet er opstået på grund i forbindelse med arbejde.

Behandlingen foregår på et af Falck Healthcares sundhedscentre. Der er 110 sundhedscentre fordelt over hele landet, så der er højst 30 kilometer til behandlingen. Du er garanteret behandling inden for 4 hverdage. Er problemet akut, kan du komme til inden for 24 timer på hverdage.

Sundhedsordningen giver desuden adgang til tre former for telefonrådgivning. Det er Psykologisk rådgivning om problemer, der er opstået på grund af dit arbejde, misbrugsrådgivning og sundhedsrådgivning.

Sådan gør du
Hvis du er ansat under overenskomsten med DS Håndværk & Industri, og får brug for sundhedsordningen, kan du selv booke en tid på www.industrienspension.dk/sundhed, eller du kan ringe på 70 33 20 50. Det er også det nummer, du skal bruge for at komme i kontakt med telefonrådgivningen.

Læs mere på www.industrienspension.dk/sundhed.