Top menu

Ekstra chance for supplerende arbejdsmiljøuddannelse

Dato: 19/12-2012
423

Er du arbejdsmiljørepræsentant og gennemførte du ikke den lovpligtige supplerende arbejdsmiljøuddannelse i efteråret, har du nu endnu en chance.

BAR-BA afholder uddannelsesdage i både Roskilde og Aarhus, hvor det er muligt at gennemføre den krævede uddannelse. 

Programmet på uddannelsesdagene er sammensat af 12 forskellige kurser af ½ dags varighed, som kan kombineres over en 2 dages periode - dog minimum 2 kurser pr. dag. 
 
Deltager man begge dage, er det således muligt at gennemføre 4 kurser om emner, der er relevante for virksomhedens arbejdsmiljøarbejde.
 
På uddannelsesdagene følgende kurser vælges arbejde i højden, grave- og vejarbejde, maskinsikkerhed, trivsel og psykisk arbejdsmiljø, styr på kemien, fortidens synder, samarbejde og konflikthåndtering, kriseberedskab, forebyggelse af ulykker, sikkerhedskultur, byggepladsens arbejdsmiljø og ergonomi.
 
Tilmelding til kurserne
  • Kurserne afholdes i Aarhus den 25. og 26. februar samt i Roskilde den 27.-28. februar.
  • Tilmelding til “Uddannelsesdage for byggeriets virksomheder” skal ske inden den 23. januar 2013.
  • Man kan minimum deltage i 2 kurser pr. dag. En kursusdag (to kurser) koster 2200 kr. inkl. moms og forplejning. 

Klik her for at læse og tilmeld dig direkte på www.bar-ba.dk