Morten svejser kæmpe fjernvarmerør

Hvis du er fra København og omegn, kender du højst sandsynligt H.C. Ørstedværket. Det store røde værk med de fire skorstene, der ligger på vejen fra København mod Sjællandsbroen eller omvendt. Men området omkring værket skal du ikke have været længe væk fra for ikke at kunne genkende.

Nybyggeri på nybyggeri og byggeplads på byggeplads præger området. Snart er den nye bydel Frederiks Brygge klar med metrostation, parkeringspladser, kanaler, og hvad der ellers hører til et moderne boligområde. Men der er også alt det, som øjet ikke ser, og som almindelige mennesker formentligt ikke tænker over, når de vælger ny bolig.

Det er her, at Morten Nørgaard og hans kollegaer fra firmaet Strømsted Stål og Fjernvarme kommer ind i billedet.

Morten Nørgaard er uddannet VVS-energimontør, og det er ham og hans makker Henrik Hove, der har til opgave at omlægge fjernvarmerørene, så der kan bygges nye boliger. For den 50-årige akkordsvend består opgaven primært i at skære og svejse de cirka en meter i diameter store fjernvarmerør sammen, efter de er flyttet.

RIFT OM MORTEN
Der er rift om typer, som Morten, der kan det.

- Fordi rørene er så store, så har man en stor flade, der skal skæres meget præcist. Der skal ikke meget hældning til, før det går galt, forklarer han.

Derfor er Morten Nørgaard heller aldrig uden job, som han godt kunne være tidligere.

- Førhen var vi altid sæsonfyret. Der blev vi fyret i november og ansat igen i marts. Det var sgu egentligt rart nok. Så var jeg i Thailand hver vinter. Nu er der andre boller på suppen, siger han og griner.

Omlægningen er midlertidig, for om fire måneder skal de fire kæmpe rør flyttes ned i havet. Men det betyder ikke, at Morten og sjakket skal i dykkerdragt.

- Det er et dykkerfirma, der støber rundt om de gamle rør, og så bliver der bygget noget spuns. Det sætter de ned i vandet, og så suger de det tomt, så vi kan stå tørt og svejse.

Morten forklarer, hvad årsagen er til, at de 25 år gamle rør, der forsyner hele Amager med varme, skal flyttes:

- Der skal laves små øer, hvor der skal bygges 110.000 kvadratmeter bolig. Hvilket er en udmærket forretning. De sælges til 60.000 per kvadratmeter.

Og udmærkede forretninger er noget, som Morten går op i. Han fortæller, at han flere gange har været i TEKNIQ Arbejdsgiverne, fordi han ikke har været enig med sin mester om prisen for sit og kollegaernes arbejde. Også med den mester han arbejder
for nu. Men det er mange år siden. Og sådan er det bare i branchen, forklarer han.

- Det hører med, når man er akkordholder. Gutterne vil se nogle penge jo. Og hvis man ikke er enig med sin
mester, så må man i TEKNIQ.

FAGLIGT AKTIV FRA FØRSTE DAG
Den slags skal der være styr på, når man som Morten både er akkordholder og tillidsrepræsentant. Han har siden sin svendeprøve i 1995 været fagligt aktiv og altid kommet meget i ”kreds 10”, som han stadig kalder kredsen, der nu hedder Kreds København. Udover at det kræver ”en del fritid”, så er han glad for at være tillidsrepræsentant for de 16/17 svende,
der er i Strømsted Stål og Fjernvarme.

- I mit lærefirma, Rørbyg, der var vi meget fagligt aktive. Så det er kommet ind med modermælken. Der kunne man
slet ikke komme i gang med at arbejde, før man havde meldt sig ind i fagforeningen, heller ikke som lærling.
Sådan er det desværre ikke længere, fortæller Morten.

- Jeg stoppede i et andet firma, fordi der blev ansat en masse bulgarer, der ikke var organiseret. I Strømsted er alle medlem af fagforeningen. Det skal ikke være sådan, at nogle får et eller andet gratis forærende, som vi andre render og betaler for.

DEJLIGT AT FLYTTE SIG
Morten har været på byggepladsen siden juni. Om få dage skal han efter fire måneder et nyt sted hen. Sådan
kan han bedst lide det.

- Man kan jo se, at pengene ruller ind, hvis man flytter bilen hver dag 100 meter om morgenen, når man parkerer.
Så er der 100 meter, man kan gå hjem og måle op jo, siger han og griner, inden han kommer med en mere seriøs
forklaring:

- Jeg synes, det er rigtig dejligt, at man flytter sig. Jeg føler jo ikke, det er som at starte helt nyt arbejde. Det er det samme
sjak og de samme gravefolk. Det er hele butikken, der faktisk rykker med.

HVIDE FINGRE OG DÅRLIGT SYN
Selvom han er glad for jobbet og det med at kunne passe sig selv og sit arbejde uden en mester, der kigger
ham over skulderen, er der også en bagside ved arbejdet.

- Jeg har hvide fingre (Raynauds syndrom, som man typisk får ved at arbejde med vibrerende maskiner, red.), jeg har ondt i ryggen, i nakken og i knæene. Det er også hårdt for synet at være svejser, fordi du står og fokuserer på et meget lille område i lang tid ad gangen. Alle svejsere over 50 år har briller. Der er ikke en chance for, at jeg holder til pensionsalderen. Du ser jo ikke nogen på en byggeplads, der er over 70 år.

Så er det vel godt, der er kommet tilbagetrækningsordninger?

- Det skulle være sådan, at vi kunne stoppe, når vi var 60 år. Ligesom med efterlønnen. Det er umuligt i dag. De huller, vi arbejder i her, er fine, fordi jeg har fået sat trappestiger i, og der er spunsvægge. Men når jeg eksempelvis arbejder ude ved Teglholmen, der skal du næsten være akrobat for at komme ned til rørene. Vi mangler nogle unge mennesker til at lave fjernvarme.

Da vi nærmer os slutningen af interviewet, kommer Mortens mester Bjarne Olsen forbi med næste opgave. På den måde finder Morten ud af, at fra på mandag skal arbejdsdagen foregå på Vestre Teglgade.

- Så var det det for denne omgang, så bliver vores container flyttet over til vores depot derovre, siger
han og peger.

Er det vemodigt, når I skal væk?

- Nej, det er dejligt nok. Så kommer pengene jo. Så er der akkordafslutning, griner Morten.