Top menu

Ny overenskomst på plads med Dansk Håndværk

Dato: 20/02-2024
3163

En toårig overenskomst mellem Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk Metal på lønmodtagersiden og Dansk Håndværk på arbejdsgiversiden blev indgået efter 22 timers intense forhandlinger.

Efter 22 timers forhandlinger blev der tirsdag aften opnået forlig mellem Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk Metal og Dansk Håndværk på VVS- og blikkenslagerområdet. Forliget gælder for de medlemmer, der arbejder for en arbejdsgiver, der er medlem af Dansk Håndværk. Det vil typisk være små og mellemstore virksomheder.

Følgende udvalgte punkter er blevet aftalt i den nye to-årige overenskomst:

  • Forbedret arbejdsmiljø
  • Lønstigninger
  • Ventilationsprisliste  
  • Flekstid
  • Stigning i pensionssatser
  • Forbedret mulighed for efteruddannelse
  • Styrkelse af tillidsrepræsentantens rolle
  • Initiativer mod social dumping

- Det glæder mig, at vi har opnået et forlig med et større fokus på medarbejderen, herunder et forbedret arbejdsmiljø og bedre efteruddannelsesmuligheder, samtidig med fornuftige løn- og pensionsstigninger, siger Henrik W. Petersen, der er forbundsformand for Blik- og Rørarbejderforbundet.

Nu skal de kompetente forsamlinger herunder hovedbestyrelsen i Blik- og Rørarbejderforbundet godkende forliget.