Bekymrende trend i VVS-branchen: Antallet af korte uddannelser er i massiv vækst i VVS-branchen. Det er en bekymrende udvikling, som samtidig skaber tvivl om den reelle tilgang af lærlinge til faget.
Før 2009 var samtlige indgåede uddannelsesaftaler i VVS-branchen gældende for lærlingenes samlede forløb i virksomhederne. Sådan er det ikke længere. Siden 2009, hvor de første korte uddannelsesaftaler dukkede op, er tendensen eksploderet i VVS-branchen.
Således var blot 1,7 procent af alle de indgåede uddannelsesaftaler korte i 2009. Sidste år var det 81 ud af 647 indgåede aftaler, som var korte og midlertidige. Dermed er tendensen vokset til hele 12,7 procent i 2012.
I modsætning til de traditionelle uddannelsesaftaler, hvor en virksomhed binder sig til en lærling helt frem til afslutningen af uddannelsen, så giver en kort uddannelsesaftale kun en kontrakt på 8 til 12 måneders varighed.
Det betyder, at de unge allerede efter max et år skal ud og finde praktik i en ny virksomhed, og at hele uddannelsen kan risikere at blive sammensat af mange forskellige praktikforløb, inden svendebrevet er i hus.
- Det skaber tvivl og utryghed hos lærlingene, når de ikke ved, om og hvor uddannelsen kan gøre deres uddannelse færdig. Det kan virke overskueligt for mange at skulle søge ny praktikplads igen og igen, og det kan medføre til øget frafald blandt de unge, siger uddannelsessekretær Kim Fusager Balle fra Blik- og Rørarbejderforbundet.
Tvivl om tilgang til faget
For at sikre bestanden af kvalificerede og faguddannede medarbejdere i VVS-branchen skal der årligt være en tilgang på 700 nye lærlinge til VVS-uddannelserne. Over de senere år har branchen langt fra formået at leve op til målsætningen.
Tal fra Undervisningsministeriet viser, at der sidste år blev indgået 647 uddannelsesaftaler i VVS-branchen. Det er en stigning på 11 procent i forhold til året før. Men da tallet også indeholder de korte aftaler, viser det ikke den reelle tilgang til faget. Det skyldes blandt andet, at lærlinge med flere korte aftaler, tæller med flere gange.
- Det er uhensigtsmæssigt, at vi ikke kender den reelle tilgang til branchen. Det kan betyde problemer for branchen, hvis vi ikke får uddannet den nødvendige arbejdskraft med alle de opgaver som venter de kommende år, siger Kim Fusager Balle, der løbende følger udviklingen på området.
Blik- og Rørarbejderforundet og arbejdsgiverne i Tekniq er allerede i dialog om, hvordan rekrutteringen til branchen kan optimeres. I mellemtiden opfordrer Kim Fusager Balle flere virksomheder til at tage det fornødne ansvar.
- Vi har brug for alle gode kræfter i at sikre den nødvendige kapacitet i branchen. Det er for få virksomheder, som påtager sig ansvaret for uddannelsen og tilgangen til faget, og det er ikke godt nok, når så mange dygtige unge ude på skolerne ønsker en fremtid i faget, siger han.