Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget et nyt dagpengesystem. På den ene side bliver dagpengereglerne mere fleksible, mens ledige omvendt straffes med indførsel af karensdage.
Det nye dagpengesystem bygger i vidt omfang på anbefalinger fra Dagpengekommissionen.
Udgangspunktet for det nye dagpengesystem er en mere fleksibel forlængelse af den toårige dagpengeperiode med op til et år samt indførslen af karensdage, som et bredt flertal bestående af regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har vedtaget.
- I Blik- og Rørarbejderforbundet er vi imod alle former for forringelser af dagpengesystemet. Vi bifalder, at reglerne for forlængelse af dagpengeperioden og optjening bliver mere fleksible. På den anden side skal der ikke herske tvivl om, at vi finder indførelsen er karensdage uacceptable, siger forbundssekretær Stig Søllested fra Blik- og Rørarbejderforbundet.
Rammer skævt
I det nye dagpengesystem indføres én karensdag hver fjerde måned - altså tre årlige karensdage. På karensdagene får man ikke dagpenge, men er stadig omfattet af samme krav og pligter som på de dage, hvor man får dagpenge. Man kan dog undgå karensdagene, hvis man inden for de fire måneder har haft mere end 20 dages fuldtidsbeskæftigelse.
- Vi frygter, at de her karensdage oftere vil ramme ledige, som er afhængige af sæsonudsving eller konjunkturer, som vi kender det i byggeriet. Det synes vi er urimeligt, ligesom vi finder ordningen tung rent administrativt, siger forbundssekretær Stig Søllested.
Mange falder ud
Trods de nye regler viser den seneste prognose fra AK-Samvirke, at omkring 10.000 vil falde ud af dagpengesystemet hvert år fra 2017 og de kommende år. Dagpengekommissionen forventer, at det vil komme ned på 6.700 fra 2020.
Partierne bag reformen vil følge udviklingen i beskæftigelsen og antallet af personer, som falder ud af dagpengesystemet. Det sker for at vurdere konsekvenserne af reformen, når den er fuldt indfaset. Senest i 2020 skal der udarbejdes en evaluering af den nye aftale.
De nye dagpengeregler træder i kraft 1. januar 2017. Dog vil visse dele af reformen, som kræver indførsel af nye typer digitalisering og it-understøttelse først træde i kraft fra 1. juli 2017.