Søgefelt

Onsdag 10/10 2018

Sods rygte sværtes i ny undersøgelse

En ny, stor svensk undersøgelse slår fast, at sod er kræftfremkaldende, men at mange andre faktorer også gør, at skorstensfejere lever livet farligt

Det har altid været småfar­ligt at være skorstens­fejer, og allerede i 1775 i England blev det rapporte­ret, at skorstensfejere oftere fik testikelkræft end andre. Det skyldtes jo nok, de sendte små, nøgne drenge ned gennem de snævre skorstene og ned til ildstederne. Selv om skorstens­fejerne nu har fået bukser på og bruger ragere og inspektionskameraer i stedet for små drenge, er det stadig farligt at være skorstensfejer.

Linköping Universitet kom sidste år med en undersøgelse, hvor de netop kiggede på, hvad skorstensfejere er døde af i Sverige fra 1951 og frem, og meget tyder på, at skorstensfejere ge­nerelt rammes mere af forskellige syg­domme end gennemsnittet og har en højere generel dødelighed.

Det mener man skyldes, at en skorstensfejer ud­sættes for flere skadelige stoffer i løbet af en arbejdsdag, hvor de både rører, inhalerer og på anden måde kommer i kontakt med materialer og stoffer, som andre faggrupper ikke udsættes for. Oveni foregår arbejdet oftest i højden, så der er også øget risiko for faldulykker.

Farlige stoffer i sod

Ved traditionel, sort fejning kommer skorstensfejeren i kontakt med polycyk­liske aromatiske karbonhybrider, også kaldet PAH, via soden. Skorstensfejere udsættes også for forskellige metaller og halvmetaller som for eksempel nik­kel, bly, kadmium og arsen i forbindelse med arbejdet. Forbrændingsgasser som kulilte, forskellige svovlforbindelser og nitrogenoxid vil man også typisk komme i kontakt med som skorstensfejer.

I Sverige er det langt mere udbredt end her, at skorstensfejeren også la­ver ”hvid” eller ”grå” fejning, som er rensning af ventilationsanlæg. Når man renser i ventilationsanlæg, bliver man udsat for nogle skrappe opløsnings­midler, som bruges til affedtning, og man risikerer også eventuelt at komme i kontakt med asbest fra gamle ventilationskanaler og isolering.

Mange former for kræft

Den svenske undersøgelse når frem til, at skorstensfejere har større risiko for forskellige typer kræft, og at mange af dem kan sættes i forbindelse med PAH’en, man finder i soden. Lunge- og lungevævskræft er meget almindelige netop på grund af PAH i soden, men også arsen, krom og asbest sættes ty­pisk i forbindelse med netop de kræftformer. Kræft i mundhulen får man også af PAH og det støv, man har indåndet og slugt gennem årene på arbejdet.

Lever- og galdegangskræft mener man, at man får på grund af opløsningsmid­lerne til affedtningen, og tyktarmskræft opstår på grund af asbesten. Hjerte-kar-sygdomme med efterfølgende hjertestop forekommer også oftere hos skorstensfejere end hos andre, og generelle luftvejslidelser som astma, vedvarende hoste og åndenød er også ret almindelige blandt skorstensfejere og menes også at hænge sammen med PAH fra soden, støvet og forskellige typer metal.

Skorstensfejere kan også få øjenproblemer såsom kløende øjne, øjensmerter eller øjne, der løber i vand, og de kan døje med løbende næse, kløe, nys og næseblod. Undersøgelsen for­tæller, at næse- og øjenproblemerne tager generelt til, jo mere traditionel fejning, der laves, og aftager, jo mere skorstensfejeren er på kontoret eller laver ventilationsarbejde.

De fleste faldulykker sker ikke overraskende mest ved arbejde på tage – og i særdeleshed ved traditionel fejning hjemme hos private, hvor de flytbare stiger, man har til rådighed, er glatte eller vælter. Især sker ulykkerne, når skorstensfejeren er alene ude på job, og der ikke er nogen kollega til at hjælpe med at vurdere de forskellige risici.

Danske forhold

Den danske branchevejledning for skor­stensfejerarbejde tager højde for mange af de risici, som den svenske undersø­gelse fastslår findes for skorstensfejere. For eksempel fremgår det af branche­vejledningen, at stiger skal have stige­fod, og trinene skal være korrosions­bestandigt – altså ikke kunne ruste op. Branchevejledningen konstaterer også, at sod og støv er kræftfremkaldende og opfordrer til, at man bruger ånde­drætsværn og handsker ved opgaver, der har nærkontakt med sod og støv.

Blik og Rør mener yderligere, at bomulds­handsker ikke er nok til at beskytte mod de kræftfremkaldende partikler, men der skal bruges inderhandsker som person­ligt værnemiddel.

Med andre ord kan vi konkludere, at bukser og koste er desværre ikke nok til at gøre skorstensfejerens arbejde sikkert. Den svenske rapport opfordrer til, at man generelt kigger mere på arbejdsgange og -miljø og finder bedre løsninger. Til sidst opfordrer rapporten også kraftigt til, at alle skorstensfejere gør det, som de yngre skorstensfejere er generelt er bedre til; nemlig at bruge mere sikkerhedsudstyr såsom forskellige typer masker, den rette type handsker, heldragter, skridsikre stiger og støvsugere.

 

Genveje

Søg på Blik og Rør

Søgefelt